1. december: Julen har bragt velsignet bud

Lørdag den 1. december, klokken 00:45, Sankt Jakobs Kirke, Østerbro

Præsten slukker lyset og nynner, mens han går op igennem den nu midnatsmørke kirke. Det hyggelige gran, de smukke hjerter og de fine guirlander. Det var jo ikke til at vide, at denne jul skulle blive hans sidste.

Med ét bliver skoenes bløde knirken afløst af høje svup, og han glider. Stanken gør ham svimmel, og det første dryp får ham til at kigge op mod orgelbalkonen. Dryppene tager til, og snart er han badet i benzin.

Han falder på knæ, og prøver at hive luft ned i lungerne, mens det fortsat styrter ned over ham. ”Hvad sker der?” stønner han.

Stanken er ætsende, og huden svier, men så stopper benzinbadet lige så pludseligt, som det begyndte. Han kan ikke mærke sine hænder, og et øjeblik kan han heller ingenting se. Han hoster og gisper, prøver at rejse sig op, men glider igen.

Han ryster på hovedet, folder hænderne: “Hjælp mig, Gud, hjælp mig.”

Oppe på alteret tænder de to alterlys. Men måske er det alligevel ikke et tegn fra Gud, for lysene vælter, og to søjler af ild begynder at løbe ned igennem kirkeskibet mod ham.

Han elsker sin kirke, sin menighed og sin familie. Hele sit liv har han viet til at hjælpe andre, bringe håb og lindring. Han er en ydmyg og mild mand, ikke grisk, ikke misundelig og bestemt ikke doven. Det er ikke kun dagene, han bruger på at gøre sine prædikener indsigtsfulde og inspirerende, tit bruger han også aftenerne og nogle gange nætterne. Og hans dør er aldrig lukket. Hvis nogen er i nød eller søger trøst, er han altid klar, og han har ikke tal på de mange fortabte sjæle, han har hjulpet og givet håbet tilbage.

Ilden løber frådende ned ad midtergangen, tårner sig op foran ham. Hvad har han gjort? Hvorfor? I himlenes navn!

Der er intet svar, kun flammernes knitren og buldren, da de omslutter ham.

Da præsten hører skriget, der formentlig kommer fra ham selv, forstår han med ét.

Brevet var et tegn, var det ikke? Åh jo. Og skulle han have lagt mere i det? Åh Gud jo. Og det er endda hans metier at tolke og udlægge tegn. Det er det, han gør, hver eneste dag, hver eneste time. Åh, gode Gud.

Det er vel en uge siden, han fik det. En morgen lå det til ham i en ordinær, hvid konvolut på pulten, på prædikestolen i kirken. Han troede, det var et julekort. Hans navn stod på konvolutten, hvor der også var en lidt ubehjælpsom tegning af et rødt stearinlys, der brændte. Formentlig tegnet af et barn. Men smilet var stivnet, da han læste det besynderlige indhold, skrevet på et hvidt ark, der var foldet en enkelt gang på midten.

“Hvor er Du, vi søger Dig?”
disciplene Ham spurgte.
— “Lyset er jo her i Mig,
som åbner alle porte”.
Det er verdens lys,
lyset fra det indre.
Når vi hælder olie på,
vil lyset altid tindre.

Præsten havde ikke genkendt citatet, og det var ikke blevet bedre af det næste afsnit. Heller ikke af den foruroligende hilsen, men han havde kun været bekymret, da han havde lagt brevet ind bagest i Bogen. Urolig måske, men ikke bange. Det var nok en forvirret sjæl, mon ikke? Måske ville præsten senere få lejlighed til at hjælpe og lindre. Nej, han havde ikke været bange.

I et sært, lysende glimt forstår han, at det ikke er Guds engel, der står oppe ved alteret og kaster skygge på væggen. Tværtimod.

Præsten fægter med armene og falder forover, mens skriget fortsætter, fylder ham, fylder kirken. Det lyder som et dyr, der er ved at dø. Som et urskrig.

Som man nu skriger, når man brænder ihjel.

24 thoughts on “1. december: Julen har bragt velsignet bud

    1. Godt at høre, Rebecca – det er jo heller ikke meningen, at man sådan skal sove sin ungdom væk … vel? ❤️

    1. Det kan man desværre ikke, Gitte, men fordi det nu er dig, kan jeg afsløre, at lågen i morgen kommer ret tidligt på dagen. Stay tuned ❤️

    1. Mange tak, Birgitte. Som altid. For det hele. Og som altid, bliver det snart … meget værre. Hæ Hæ ❤️❤️❤️

  1. God starter 🙂 Så kan man jo kun læse videre…. men mine juledage, kan jeg fornemme, får en anden toning end de forrige

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *