Lørdag den 14. december, klokken 12:10, Nordsjællands Politi

“Det her ta’r ikke lang tid, men tak fordi du kunne komme,” sagde efterforskningslederen igen.

De sad på første sal hos kriminalpolitiet. Kit havde bedt Julian komme, og naturligvis var han kommet – selvom han ikke var helt sikker på sin rolle.

“Ingen årsag,” sagde Julian. Der var kun de to i lokalet. Udenfor var vejret regnfuldt og blæsende, herinde var kaffen i det mindste varm.

“Du skulle mødes med Miguel Comte, må jeg spørge hvorfor?”

“Vi var i en projektgruppe sammen, det er vel ti år siden. Helene Tuxen var også med i gruppen.”

Efterforskningslederen tog noter på sin iPad og en tår af sin kaffe.

“Som jeg fortalte Kit, var det et stort projekt, hvor vi undersøgte plejebørns relationer til deres plejeforældre. Ja altså, vi interviewede de nu voksne plejebørn om deres barndom hos plejefamilierne, og i flere tilfælde førte vores undersøgelser og konklusioner til sagsanlæg.”

“Sagsanlæg?”

“Ja, i de sager, hvor plejeforældrene tilsyneladende groft havde forsømt deres forpligtigelser over for plejebørnene. Hvor forældelsesfristen endnu ikke var overskredet,” sagde Julian og huskede med sorg en af deres cases, hvor sagen netop var forældet.

Nu var han jo ikke jurist, men hvor var det egentlig forfærdeligt, at grove forbrydelser kunne forældes. Hvordan kunne psykisk, fysisk, økonomisk og/eller seksuelt misbrug af plejebørn overhovedet nogensinde forældes?

Børn, der i forvejen var blevet valgt fra, og nu var givet i ens varetægt?

I en af projektets cases var en lille pige blevet adopteret af en mor, der senere var død af anoreksi. Adoptivmoderen havde være læge for crying out loud. Adoptivfaderen havde tæsket pigen og det andet plejebarn, der senere havde begået selvmord. Men sagen om forulempelse af pigen var forældet.

Forældelsesfristen blev ganske vist først regnet fra den dag, den forurettede fyldte 21 år, men en forældelsesfrist på fem år for simpel vold og på ti år for grov vold. Hvorfor? Hvorfor kunne sager som disse overhovedet nogensinde forældes? Forbandede jurister.

“Hvor mange sager?”

Julian havde deltaget i mange retsmøde og var blevet trukket igennem flere, lange vidnebyrd i retten. Det havde været anstrengende og følelsesmæssigt belastende. Men det var jo også nogle år siden, før han var blevet vant til at optræde som ekspertvidne i retten.

“Jeg tror, der var tre retssager,” sagde Julian. “Men jeg var kun med ved de to første.”

“Hvorfor?”

“Fordi jeg fik tilbudt en stilling ved Oxford Universitet.”

“Såh, du skulle mødes med Miguel Comte, fordi …?”

“Jeg var i Danmark og ville egentlig bare høre, om han var okay. Nu Helene var død,” sagde Julian og trak på skuldrene. “De havde jo haft et forhold.”

“Der stod faktisk JK efterfulgt af et spørgsmålstegn i Helenes kalender,” sagde efterforskningslederen. “Men vi vidste jo ikke, hvad det betød. Og nu skulle du så mødes med Miguel?”

Julian vidste heller ikke, hvad det betød, for det var vel næsten ti år siden, han sidst havde set Helene og Miguel. Og han havde ikke hørt fra dem siden. Ingen telefonopkald, ingen mails.

“Vi tænker jo, at det er den samme morder, men selvom mordet på Helene Tuxen har haft topprioritet, har vi ikke rigtig kunne finde nogle … tja, faktisk hverken mistænkte eller motiver. Med mindre altså, at forklaringen og motivet ligger langt tilbage i tiden.”

“Jeg ved snart ikke,” sagde Julian og trak på skuldrene. “Som du siger, det er jo lang tid siden, så mon ikke der er en anden sammenhæng?”

Efterforskningslederen skrev flere noter. Eller også tegnede han bare kruseduller.

“Vi tror, at Comte havde en stalker. I hvert fald havde han modtaget flere opringninger fra en mobiltelefon med et anonymt taletidskort.”

“Han nævnte faktisk, at han havde fået sig en beundrere,” sagde Julian.

“Sagde han et navn?”

“Desværre ikke,” sagde Julian og rystede på hovedet. “Men han nævnte, at det var en skuespiller, der havde med i en filmoptagelse, han havde lavet. For nylig tror jeg.”

“Fint,” sagde efterforskningslederen.

Julian var dog ikke sikker på, at det hang sådan sammen.

“Helene blev kvalt med grillkul?” sagde Julian. Og selvom han ikke kunne finde på at sige det, så tænkte han det: At Thomas Tuxen naturligvis måtte være absolut øverst på listen over mistænkte, nu hvor både eks-konen og dennes kæreste var blevet slået ihjel.

“Ja ja,” sagde efterforskningslederen. “Og derfor vil vi jo gerne høre, hvad du mener om dét ritual? Hvad betyder det? Kit siger, du ved noget om den slags?”

“Ritualer er vigtige for os mennesker,” sagde Julian og slog ud med hånden. “Julen for eksempel er dybeste set en tradition, et ritual. Ikke mange af os er troende, men alligevel holder vi jul.”

Efterforskningslederen smilede.

“Er det ikke lidt kynisk? Er ritualer og traditioner ikke også gode?”

“Selvfølgelig er kultur og traditioner gode,” sagde Julian. “Det er slet ikke dét, der er på spil her. Her er ritualet enten meget betydningsfuldt – eller et røgslør.”

Efterforskningslederen løftede blikket fra sin iPad og kiggede på Julian med smalle øjne.

“I det her tilfælde er der dybest set kun to muligheder, enten betød ritualet noget for gerningsmanden, eller også er det fake,” sagde Julian. “Enten hænger mordene på Helene og Miguel sammen. Eller også gør de ikke.”

Med ét rislede det langs rygraden, og Julian vidste – som i vidste hævet over enhver tvivl for nu at blive hos juristerne – at det ikke var slut endnu. Åh nej, det var slet ikke slut. Han gøs.

Læg årets krimi-julegave under juletræet

Kender du en nysgerrig krimi-elsker, der skal forkæles juleaften? Og har du lyst til at lægge en nervepirrende læserejse under juletræet?

Så kan du netop nu give min nye kriminalroman, Stedfortræderen, om psykiater Julian Krause til en, du holder af.

Stedfortræderen begynder med nedslagtningen af en af Danmarks mest magtfulde erhvervsfamilier. Manden bag forbrydelsen bliver døbt den tavse morder, og han indsættes på den topsikrede afdeling på behandlingshjemmet Frydenlund.

Imens forsker den anerkendte professor og psykiater, Julian Krause, i personlighedsforstyrrelser i Oxford. Men under et besøg i Danmark bliver der begået et bestialsk mord i hans egen familie. Forbrydelsen viser sig at trække tråde langt tilbage i tiden.

Lyder Stedfortræderen som en god gaveidé? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *