11. december: Den med den store julekærlighed

Onsdag den 11. december, klokken 10:01, Herstedvester Fængsel, Albertslund, Storkøbenhavn

Julian Krause var tilbage i statsfængslet i Herstedvester og sad igen over for Bjarne Pedersen i det trange mørke rum, hvor Bjarne Pedersen igen sad lænket og afslappet.

Vejret var koldt og blæsende, og om morgenen havde der været rimfrost på græsset foran Alpehytten. På vejen til fængslet havde Julian lagt mærke til, at der efterhånden var pyntet op til jul her, der og allevegne.

“Kan du fortælle mig lidt om din mor?” sagde Julian.

“Gerne. Hvad vil du vide? Jeg har aldrig kendt min far, han forlod Mor, da han fandt ud af, at Mor var gravid.”

Julian ventede.

“Mor har altid været der for mig. Altid. Lige meget hvad.” Han nikkede og smilede, med blikket på uendeligt.

Igen ventede Julian, men der kom ikke mere.

“Det her er jo din første jul uden hende,” sagde Julian.

Bjarne Pedersen sank sammen i kroppen. “Vi har altid haft det flotteste juletræ, med levende lys. Mor ville kun have levende lys, også selv om der engang gik ild i træet.

“Hvordan fik det dig til at føle, at det kun var dig og Mor?” spurgte Julian og følte sig et øjeblik som en stereotyp kliche, men Bjarne Pedersen lod til at være i sin egen verden. Hans blik var fjernt, men han smilede. Og det var ikke kun, hans mund, der smilede, øjnene smilede også.

“Jeg elsker Mor,” sagde Bjarne Pedersen, og Julian var ikke i tvivl om, at manden mente det.

Men Bjarne Pedersen havde formentlig aldrig følt at kærligheden var gengældt.

“Hvordan er jeres forhold?” spurgte Julian.

“Forhold?” sagde Bjarne Pedersen og rynkede brynene, men kiggede stadig ikke Julian i øjnene.

“Ja, jeres forhold. Både da I boede sammen, og da hun kom på plejehjem?”

“Vi har det fint. Helt fint,” sagde Bjarne Pedersen og bed sig i underlæben.

“Siger hun altid til dig, hvad du skal gøre?”

“Hun hjælper mig,” sagde Bjarne og lignede med ét en lille, ulykkelig dreng.

Hvis Julian på nogen måde havde været i tvivl, var han det i hvert fald ikke længere; Bjarne Pedersen forgudede Mor. Hun var Madonnaen på piedestalen, og nok var hendes kærlighed som det guddommelige skin, desværre var den også uopnåelig.

Hele sit liv havde Bjarne Pedersen sikkert higet efter Mors kærlighed, anerkendelse og respekt. Men han havde aldrig fået den, eller havde i hvert fald aldrig følt sig hverken elsket, anerkendt eller respekteret, og da han havde mistet Mor til plejehjemmet, havde han forskudt sin kærlighed til den første kvinde, han mødte. Ingeborg-underbo.

Og lige som Mor gengældte underboen heller ikke Bjarne Pedersens kærlighed, og var derfor en fortrinlig substitut. Åh, reproduktion af barndommens traumer, den alt for magtfulde sociale arv.

“Hvordan viste din mors kærlighed sig, da du var en lille dreng?”

“Mor arbejdede på en skole, en skole for døve børn, hun gjorde rent. Det var jo dét, der ødelagde hendes ryg og hendes knæ. Og en gang imellem kom jeg med på arbejde, og så fik jeg lov til at sidde i kantinen.”

Selvfølgelig. Havde den lille Bjarne Pedersen kun følt sig velkommen og inkluderet i kantinen på døveskolen? Måske var det derfor, hans sprog var så svagt og barnligt? Var det også derfor, han forbandt kærlighed med mad og det at spise?

“Spiste du sammen med Mor?”

Bjarne Pedersen rystede på hovedet, og begyndte at dreje armbåndet rundt.

“Spiste du sammen med din kæreste?” spurgte Julian.

Igen rystede Bjarne Pedersen på hovedet.

“Det er svært for mig at spise sammen med andre,” sagde han og kiggede ned. “Hvis der er for megen larm, mener jeg.”

“Hvad drømmer du om?” spurgte Julian. “Hvad ønsker du dig?”

Endelig kiggede Bjarne Pedersen Julian i øjnene. Og selvom manden stadig sad tilbagelænet og afslappet i stolen. Selvom han stadig smilede, var hans øjne sammenknebne.

“Jeg drømmer om at få lov til at besøge Mor.”

Læg årets krimi-julegave under juletræet

Kender du en nysgerrig krimi-elsker, der skal forkæles juleaften? Og har du lyst til at lægge en nervepirrende læserejse under juletræet?

Så kan du netop nu give min nye kriminalroman, Stedfortræderen, om psykiater Julian Krause til en, du holder af.

Stedfortræderen begynder med nedslagtningen af en af Danmarks mest magtfulde erhvervsfamilier. Manden bag forbrydelsen bliver døbt den tavse morder, og han indsættes på den topsikrede afdeling på behandlingshjemmet Frydenlund.

Imens forsker den anerkendte professor og psykiater, Julian Krause, i personlighedsforstyrrelser i Oxford. Men under et besøg i Danmark bliver der begået et bestialsk mord i hans egen familie. Forbrydelsen viser sig at trække tråde langt tilbage i tiden.

Lyder Stedfortræderen som en god gaveidé? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *