Tirsdag den 10. december, klokken 17:22, afsnit for ortopæd kirurgi, Gentofte Hospital

“Så det er okay med mors bryllup?” spurgte Julian Krause datteren, der lå i sengen med det opererede og gipsindbundne ben svagt hævet.

“Det er helt fint, far, det bliver godt,” sagde Lykke Lie. Hun virkede frisk og glad.

“Og der er stadig plads til dig, tænker du?”

Hun smilede til ham, et sødt og overbærende smil. “Der er masser af plads, huset er jo kæmpestort.”

Først blev hendes smil større, så lo hun, og det smittede. Åh, det søde lille væsen.

Det var lykkedes ham at få sendt Eleonora (kort) hjem. Eleonora havde brug for et bad, og Julian var mere end glad for at være den vikarierende forældre sitting-by-the-bed.

“Hvad skete der med dit ben?” spurgte Julian.

Lykke Lie blinkede. “Jeg faldt af hesten.”

Han nikkede, men kiggede væk og skammede sig over, at han aldrig havde set datteren ride. Dybest set vidste han mindre end intet om ridning og heste. Faktisk, for nu at være ærlig, var han egentlig lidt utryg ved heste. Og fugle. Det var selvfølgelig på grund af deres mørke, tomme øjne, som man intet kunne udlæse af.

Julian vidste om nogen, at menneskelige følelser udtrykkes gennem subtile variationer i de helt små muskler i ansigtet – især omkring øjnene. Muskelsammentrækningerne sker som regel automatisk og ubevidst, men styrken af øjenkontakt og iagttagelse af, hvor åbne eller sammenknebne øjnene er, kan udsige meget om et menneskes sindstilstand.

“Hvad hed hesten?” spurgte Julian.

“Lukas,” sagde Lykke Lie hurtigt. “Jeg ridder altid på Lukas.” Hendes skrå øjne lyste grønt.

“Mor siger, at jeg kan få en anpart i en af hestene, måske i Lukas.”

“Og hvad skete der så, da du slog dig?” spurgte Julian og pegede på benet.

Lykke Lie trak på skuldrene og rystede på hovedet. “Jeg faldt. Vi sprang, og jeg faldt af.”

“Er du faldet før?”

“Ja ja,” sagde Lykke Lie. “Især da vi begyndte på springtræning.”

“Men du har ikke slået dig før, vel? Eller du har ikke brækket noget før?”

Hun rystede på hovedet, men smilede stadig overbærende, og langsomt slappede han af.

Et øjeblik sagde ingen af dem noget.

“Hvordan har du det egentlig med Schultz?” spurgte Julian.

“Jeg har det fint, far, det er fint, han er der.”

En sygeplejerske dukkede op med en bakke med aftensmad. Hendes lange, lyse hår var samlet i en hestehale, der svingede fra side til side, når hun gik. Hun udstrålede effektivitet, men smilede også, tydeligvis oprigtig interesseret i Lykke Lies velbefindende.

Sygeplejersken hjalp Lykke Lie højere op at sidde i sengen og placerede maden på sidebordet. Mens sygeplejersken trak bordet ind foran datteren, prøvede Julian at placere sygeplejersken. Havde han set hende før? Eller mindede hun ham om en, han kendte? Tanken fordampede lige så pludseligt, som den var kommet.

Men det slog ham, at mad jo åbenlyst var en nem og grundlæggende måde at udvise omsorg på.

“Hvor længe bliver du her, far? Du kan jo også komme og holde jul sammen med os?” Lykke Lies smalle øjne blev smallere.

“Jeg bliver her i hvert fald i denne her uge, og jeg kommer selvfølgelig på besøg igen i morgen.” Men nok nej tak til juleaften sammen med Eleonora og Schultz og (gys) fru von Holten. På den anden side: Måske var det alligevel bedre end at vende hjem til …

“Fint,” sagde Lykke Lie og spiste videre. Den lille, søde pige. Tænk engang, ti år var hun allerede blevet? Som tiden dog fløj. Måske skulle han alligevel blive julen over?

Hans mave knurrede højt og insisterende, og til deres sidste og afsluttende samtale måtte han undersøge Bjarne Pedersens forhold til mad.

Måske skulle han især undersøge Mors forhold til mad?

Læg årets krimi-julegave under juletræet

Kender du en nysgerrig krimi-elsker, der skal forkæles juleaften? Og har du lyst til at lægge en nervepirrende læserejse under juletræet?

Så kan du netop nu give min nye kriminalroman, Stedfortræderen, om psykiater Julian Krause til en, du holder af.

Stedfortræderen begynder med nedslagtningen af en af Danmarks mest magtfulde erhvervsfamilier. Manden bag forbrydelsen bliver døbt den tavse morder, og han indsættes på den topsikrede afdeling på behandlingshjemmet Frydenlund.

Imens forsker den anerkendte professor og psykiater, Julian Krause, i personlighedsforstyrrelser i Oxford. Men under et besøg i Danmark bliver der begået et bestialsk mord i hans egen familie. Forbrydelsen viser sig at trække tråde langt tilbage i tiden.

Lyder Stedfortræderen som en god gaveidé? 

2 thoughts on “10. december: Den med julefreden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *