Fredag den 6. december, klokken 11:30, Alpehytten

Julian Krause var både kold og våd, da han kom tilbage fra sin tur langs stranden. Efter et hurtigt brusebad tændte han op i pejsen og prøvede hårdt at ignorere, at han kedede sig.

Hjemme i Oxford havde han altid tusinde ting at tage sig af og til, men her … Han havde ikke engang pakket sin bærbare computer ud. Måske fordi han ikke orkede at se de alt for mange, alt for anmassende mails fra you know who?

Faktisk var det jo også derfor, han havde anskaffet sig en ny, anonym mobiltelefon.

Og denne nye mobiltelefon var tavs som graven, og det var naturligvis dejligt, skulle i hvert fald have været det. Men stilheden og uforetagsomheden gik ham efterhånden på nerverne.

Resolut fandt han den nye mobiltelefon frem og ringede til Simon, der tog den med et forbeholdent: “Hallo?”

“Hej, Simon, det er far.”

“Hej far, hvad er det for et nummer, du ringer fra?”

“Det er nyt, og jeg skal ikke forstyrre dig, men jeg vil bare sige, at jeg er et smut i Danmark, og derfor synes jeg, vi skal gå i Tivoli, dig og mig og Lykke Lie.”

“Fedt, det vil jeg gerne. Hvornår?”

“Tja, i morgen, hvis du har tid? Jeg skal også lige tjekke med Eleonora.”

“I morgen passer fint.”

“Lyder godt, så vender jeg tilbage lidt senere. Okay?”

“Fedt, later så.”

“Later,” sagde Julian, men telefonen var igen blevet tavs.

Et øjeblik sad han og stirrede på den. Og så skete det: Ud af det blå ringede han igen til Miguel Comte, og denne gang ringede han ikke kun, han lagde også en besked, hvori han inviterede sig selv på besøg.

Dagen før havde det ikke taget Kit mange øjeblikke at tjekke op på selvsamme Miguel Comte, der åbenbart havde droppet forskningen og i stedet var slået ind på en forholdsvis succesrig karrierevej som instruktør af dokumentarer og kortfilm.

De fleste af disse kredsede dog tilsyneladende om det samme tema som forskningen, om plejebørn og børnehjem, omsorgssvigt og systemets svigt.

Men netop da Helene Tuxen blev myrdet, havde Miguel været i Spanien, hvor han oprindeligt kom fra, for at afgive vidneforklaring til det spanske politi om sin egen adoption.

Så vidt Kit kunne stykke det sammen, var Miguel måske en af de mange, mange tusinde spædbørn, som Francos nonner stjal fra forældre igennem årtier og gav bort eller solgte – typiske til velhavende, konservative og katolske forældre.

Bortset fra, at i Miguels tilfælde kom han via en præst til Danmark, hvor han voksede op hos den spanskfødte mor og den danske far, han indtil forældrenes død betragtede som sin biologiske forældre.

På sit dødsleje havde morderen fortalt, at han altså slet ikke var deres, men at de altid havde elsket ham som deres egen.

Åh, dette behov for at bekende. Julian vidste snart ikke, om det var godt eller skidt.

I hvert fald var den stakkels Miguel taget af sted til Spanien, og havde uden tvivl været ude af landet, da Helene Tuxen var blevet dræbt.

Til gengæld kunne Kit også berette, at Helen og Miguel på et tidspunkt havde været kærester. Måske var det endda derfor, Thomas og Helene var blevet skilt?

I dét lys kunne Julian jo udmærket forstå, at politiet måske havde nemmere ved at tro, at det var Thomas, der i et anfald af forsmået kærlighed, jalousi og hævngerrighed havde myrdet sin eks-kone og nu forsøgte at give skurken, Miguel, skylden.

Det lød ærlig talt som et klassisk drama. Kvinder forlader mand til fordel for ny mand. Forsmået mand myrder kvinde og giver ny mand skylden.

Og på den baggrund var det da ganske ufarligt at mødes med denne nye mand, Miguel Comte. Ikke sandt?

Læg årets krimi-julegave under juletræet

Kender du en nysgerrig krimi-elsker, der skal forkæles juleaften? Og har du lyst til at lægge en nervepirrende læserejse under juletræet?

Så kan du netop nu give min nye kriminalroman, Stedfortræderen, om psykiater Julian Krause til en, du holder af.

Stedfortræderen begynder med nedslagtningen af en af Danmarks mest magtfulde erhvervsfamilier. Manden bag forbrydelsen bliver døbt den tavse morder, og han indsættes på den topsikrede afdeling på behandlingshjemmet Frydenlund.

Imens forsker den anerkendte professor og psykiater, Julian Krause, i personlighedsforstyrrelser i Oxford. Men under et besøg i Danmark bliver der begået et bestialsk mord i hans egen familie. Forbrydelsen viser sig at trække tråde langt tilbage i tiden.

Lyder Stedfortræderen som en god gaveidé? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *