Tirsdag den 3. december, klokken 10:05, et sted mellem Heathrow og Kastrup

”Vi anbefaler, at De altid har sikkerhedsbæltet spændt, når De sidder på deres plads. Nu følger en demonstration af resten af vores sikkerhedsprocedurer.”

Julian Krause pustede ud og fandt blisterarket frem fra den forseglede pose, han i Heathrow lufthavnen havde mast alle sine toiletsager ned i.

”Om et øjeblik kommer vi rundt i kabinen med kaffe og the.”

Sikkert fint, men better safe than sorry trykkede Julian en tablet ud og slugte den. Han tog brillerne af, lukkede øjne, lagde hovedet tilbage mod nakkestøtten, trak vejret dybt og ventede, prøvede at slappe af i skuldrene.

Da han åbnede øjnene igen, var de i luften, og den ubehagelige trykken både i maven og for ørerne var væk. Last Christmas flød fra højtalerne og svøbte sig om ham. Han havde stadig pillearket i hånden.

Han tog brillerne på. ’Tramadol er et aktivt, morfinlignende virkestof. Halveringstiden i blodet (T½) er 5-6 timer.’

Ja ja, hvis der var noget, Julian var ekspert i, så var det aktive virkestoffer og deres bivirkninger. På indlægssedlen blev de listet op: ’Forhøjet blodtryk, langsom puls, muskelsammentrækninger i luftrørene, nedsat vejrtrækning, åndenød, angst, besvimelsesanfald, delirium, forvirring, hallucinationer, humørsvingninger, koordinationsbesvær, kramper, problemer med tankevirksomhed og hukommelse, rysten, talebesvær.’

Men sådan var det altid med indlægssedler, var det ikke? Han rystede på hovedet, i hvert fald mentalt, og proppede pillearket i lommen. Engang imellem kunne de måske bare skrive: Død. For det var da både kortere og hurtigere. Han smilede, men kun kort. Måske skulle han snart selv holde op med at spise dem?

Pjat, pjat.

Julian havde styr på sit liv og sit pilleforbrug. Han havde styr på sin forskning og sine studerende. I hovedtræk i hvert fald. Og han var ikke en mand på flugt, bestemt ikke. Dagen før var jo blevet inviteret til København. Eller inviteret var måske så stort et ord, men han ville blive inviteret, det lå i kortene.

Som sædvanlig havde han troet, at telefonens vedholdende kimen, der havde fyldt hans mørke lejlighed morgenen før, havde været hende. Heldigvis havde han dog tjekket nummeret, og det havde været et dansk telefonnummer. Opringningen havde været fra Julians gode kollega, Poul Nielsen.

Om Julian havde mulighed for at foretage en uvildig vurdering af en forvaringsdømt? Dét havde Julian helt bestemt.

Om det kunne blive hurtigst muligt, meget gerne allerede inden jul? Ingen problemer dér. Julian Krause to the rescue.

Aftenen før havde han pakket og bestilt fly, og midt om natten var han stået op og havde sneget sig afsted som en anden tyv i ly af mørket, gennem kælderen. Han ville formentlig først få den officielle anmodning i løbet af et par dage, men nu var han på vej, og mon ikke stormen havde lagt sig, når han kom tilbage? Ubehaget fik ham til at vride sig i sædet, men han mærkede efter, og jo, den insisterende prikken var væk, den var god nok.

”Vi begynder indflyvningen til Københavns Lufthavn i Kastrup om små fem minutter.”

Det ville bliver dejligt. Danmark, den danske jul. Hygge og gran, hjemmebag, sang og lys. Det var lige før, han kunne dufte det. Smilende rettede han sig op. Måske kunne han tage børnene med i Tivoli?

Sidste år var han også taget hjem til Danmark, fordi Simon skulle forsvare sit bachelorprojekt. Og det havde været hyggeligt, bestemt, men også voldsomt, fordi en fanatisk kvinde havde bestemt sig for at hævne sin datters død.

Pjat pjat. Hjem til Danmark var en supergod idé.

Han tog fejl. Åh jøsses, hvor han tog fejl.

PS. Hvis du ikke fik læst sidste års krimi-julekalender, Evangelisten, kan du finde første låge lige her.

Læg årets krimi-julegave under juletræet

Kender du en nysgerrig krimi-elsker, der skal forkæles juleaften? Og har du lyst til at lægge en nervepirrende læserejse under juletræet?

Så kan du netop nu give min nye kriminalroman, Stedfortræderen, om psykiater Julian Krause til en, du holder af.

Stedfortræderen begynder med nedslagtningen af en af Danmarks mest magtfulde erhvervsfamilier. Manden bag forbrydelsen bliver døbt den tavse morder, og han indsættes på den topsikrede afdeling på behandlingshjemmet Frydenlund.

Imens forsker den anerkendte professor og psykiater, Julian Krause, i personlighedsforstyrrelser i Oxford. Men under et besøg i Danmark bliver der begået et bestialsk mord i hans egen familie. Forbrydelsen viser sig at trække tråde langt tilbage i tiden.

Lyder Stedfortræderen som en god gaveidé? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *